Lav et budget og få overblik over økonomien
Oplever du ofte, at pengene ikke rækker til slutningen af måneden? Eller har du gentagne gange oplevet, hvordan uforudsete regninger pludseligt kan rive tæppet væk under dig og din økonomi? Så bør du læse med her, hvor du kan blive klogere på, hvordan et budget kan spare dig for mange økonomiske frustrationer. Et budget er i korte træk en oversigt over dine faste udgifter og indtægter. Ved at lave en opgørelse over både udgifter og indtægter kan du finde ud af, hvor meget luft du har i budgettet, og hvor mange penge du kan tillade dig at bruge på fornøjelser og andet.
At få lagt et budget behøves ikke at være svært. Det kræver blot, at du sætter noget tid af tid at få skabt et overblik over alle dine betalinger. Som huskeregel bør du altid se et år frem, når du laver et budget. Det vil sige, at du både skal medregne de faste daglige, månedlige og årlige udgifter, så du også får de udgifter med, som måske kun skal betales en gang om året. Tiden vil være godt givet ud, og det økonomiske overblik, du får skabt, vil komme dig til gavn fremover. Når først dit budget er lavet, kan du altid hive det frem og rette det til, når der er ændringer.
Sådan kommer du i gang
Når du skal i gang med at lave dit budget, kan du med fordel skrive det ind i en et Excel ark. På den måde får du med tabellen skabt et visuelt overblik over både dine indtægter og udgifter. Indtægter inkluderer alle de penge, du får ind på kontoen. Det kan være løn, SU, dagpenge, børnepenge, feriepenge og så videre. Når du plotter indtægterne ind i tabellen, bør du kun regne med det beløb, du får ind på kontoen hver måned, det vil sige efter skat. Hvis din løn eller andre indtægter varierer fra måned til måned, kan du beregne et gennemsnit og sætte ind i tabellen.
På udgiftssiden skal du inkludere alle dine faste udgifter gennem et år. Det kan eksempelvis være husleje, forsikringer, afbetaling på lån, bil og andet. Fidusen med de faste udgifter i budgettet er netop, at du kan få overblik over, hvordan de faste udgifter fordeler sig på årets 12 måneder. Her er det en rigtig god idé at lægge penge til side, de måneder hvor de faste udgifter er mindre. På den måde har du penge til de årlige betalinger som din forsikring, der, hvis den skulle betales på én gang, ville gøre et godt indhug i pengepungen. Til slut kan du tilføje de ’sjove’ udgifter såsom ferier, fornøjelser, husholdning og lignende. Disse udgifter er dog ikke lige så vigtige som de faste udgifter og bør rettes ind herefter. Det samme gælder for de sæsonbetonede udgifter som eksempelvis jul, fødselsdage og andet.
Oplev ny økonomisk frihed
Hvis du har fulgt ovenstående vejledning, bør du nu være godt på vej mod dit endelige budget. Når først det grundlæggende arbejde med budgettet er lavet, skal du faktisk kun sørge for at opdatere det løbende. Som minimum bør du tjekke dit budget igennem 3-4 gange årligt. Her kan du slette og rette til, så du på den måde altid står med et opdateret budget. At få skabt et overblik over sine penge giver ofte folk en ro og et realistisk billede af, hvad de kan tillade sig at bruge på hverdagens fornøjelser. Synes du, det er en lidt for uoverskuelig opgave at gå i gang med, er der ofte hjælp at hente hos din bank eller via guides på internettet.